Det er farligt at være forfatter

Elly Griffiths har udgivet sin fjerde bog ”Det sidste ord” i Harbinder Kaur serien, der har udviklet sig til at følge makkerparret Natalka og Edwin. Det er i sandhed et umage par i skikkelse af en ukrainerinde og en over 80-årig pensionist, der opklarer mord i forfatterkredse. Griffiths Harbinder serie har udviklet sig til en opremsning af litterære værker, der vidner om, forfatteren kan sin Shakespeare, Elliot og nyere forfatterskaber. Forfattere in spe dør som fluer i Det sidste ord. Det er farligt at sætte pennen til papir. Elly Griffiths er en meget velskrivende fofatter, der har 14 bøger om arkæologen Ruth Galloway på samvittigheden. Garvede litterater søger nye udfordringer. De to første Harbinder bøger ”Døden mellem linjerne”og ”Ekspert i mord” er de bedste og mest intense og velskrevne i en serie, der har udviklet sig til seriemord krydret med opremsninger af kendte forfatteres litterære værker.

Alle kan køre træt i et stort forfatterskab. Der kommer ikke meget mere fra Ann Cleeves. Håkan Nesser kører på autopilot, og ordekvillibristen G.W. Persson hører vi desværre ikke mere fra. En der ikke er kørt træt er Jo Nesbø, der med Kongen er Os topper sit forfatterskaberværk oven på serien om den uforlignelige Harry Hole. Thrilleren Nathuset, der startede med, en dreng blev ædt af en telefon i en telefonboks, ser vi bort fra. I kongen af Os følger vi Roy, der bliver mere og mere kynisk og korrupt, men ikke har mistet evnen til at forelske sig i nye kvinder. Det får ham endnu længere ud på overdrevet. Denne gang går det ud over hans lillebror, som han ellers er ved at banke et turistimperium op sammen med i Os i den norske provins. Det lykkes Roy på resolut og truende vis at overbevise geoeksperter om, de skal sige god for at lade hovedvejen går gennem Os frem for at sprænge sig vej gennem fjeldet uden om Os. Der er en fantastisk linje og litterær filosofi i Jo Nesbøs fortsættelse af Kongeriget, som påkalder sig et tredje bind om Roys fortsatte kriminelle løbebane.

”Men eftersom Rita savnede millionerne mere, end hun savnede sin skurk af en gammel, fed og jaloux brugtvognsforhandler, og penge aldrig kan avle så meget had som ægte kærlighed, virkede det, som om hun med årene havde lagt den mest rødglødende modvilje bag sig. Men jeg var ikke naiv. Hvis Rita kunne skade eller stikke en kæp i hjulet for nogen på Opgaard, ville hun gøre det,” lyder det om Roys tidligere elskerinde, som han møder på lægterne til en lokal fodboldkamp, hvor det skinner igennem, han hjalp brugtvognsforhandleren på vej over på den anden side.

Svenske Johan Theorin har for alvor fået gang i sin Ølandsserie med Ridsemærker om den gamle skipper Gerlof, der opklarer mord sammen med sin niece Tilda Davidsson, der føder midt under politiindsatsen. Handlingen går tilbage til Øland under 2. Verdenskrig, som Theorin har researchet grundigt og brugt som stærk spændingsmoment i handlingen. Det gør bestemt ikke noget, Johan Theorin er blevet mere produktiv. Det giver mere handling og færre litterære beskrivelser af alvareret, som vi jo ér kommet til at holde af gennem hans bøger.

”Det blinde øje” handler om dansk minkavl og dets endeligt. Forfatteren Mathilde Walter Clark har brugt to et halvt år på at gennemanalysere dansk minkavl, som vi ifølge hendes beskrivelse ikke skal græde over er en saga blott. Det er barsk læsning, om dyr, der æder hinanden, fordi de bliver udsultet i parringstiden, så de kan få flere unger, hvor meget og hvor lidt gas, der skal til at gøre det af med mink, og hvor længe, de er i centrifugen, inden de dør. Store investeringer i kampagner og lobbyisme har ifølge forfatteren sikret minkbranchens overlevelse trods store kriser. Det kræver sin kvinde at gennemlæse alle de fagskrifter og artikler, der lægger til grund for bogen. Hun har modtaget mange priser og rejser landet tyndt med vel besøgte foredrag. Hendes grundige og stærkt tankevækkende indsats må gøre det af med den sidste pelsynder, der nogensinde måtte gøre sig tanker om at iklæde sig en minkpels.