Min mislykkede rejse til Moldova

Sidste år skulle jeg på en medierejse til Moldova. Rejseudbyderen og turtilrettelæggeren bookede flybilletter til Chisinau via Riga med Air Baltic. Selv bookede jeg forbindelse med SAS fra Billund til København ukristeligt tidligt om morgenen.

Første hurdle bestod i at finde ud af, om jeg kunne få mine bagage overført fra SAS til Air Baltic i København. Det har noget at sige for, om man selv skal bakse rundt med sin bagage og tjekke ind og tjekke ud i en og samme lufthavn. Begge flyselskaber tog gladelig penge for at transportere min kuffert, men ingen kunne fortælle, om der rent faktisk også fulgte den service med, det er at få kufferten ombord på det ene fly fra det andet uden at selv at stå for kuffert transfer.

Jeg ringede til SAS og ventede halvanden time i en telefonkø for blot at få at vide, jeg ikke skulle regne med noget som helst, og at ansvaret var helt mit eget. Det står der ikke noget om på SAS’ hjemmeside. Der står alt muligt om, at skal man have kuffert med, særlige flysæder, bespisning eller taxa i lufthavnen, så vil SAS gerne tjene penge på det, men at yde en service, de har fået betaling for, ligger dem fjernt.

Forinden havde jeg kontaktet Air Baltic på mail for at få svar på samme spørgsmål. Når jeg flyver med to forskellige selskaber, yder I så den service at transportere bagagen fra det ene flyselskabs maskine til det andet? Det skulle jeg aldrig have gjort. Efter at have skrevet med flere forskellige medarbejdere, der henviste til hinanden, var svaret, at jeg skulle spørge SAS. Hvilket jeg så også forgæves gjorde.

Dagen før afrejsen først fra Billund og så fra København, tjekkede jeg via computeren ind på SAS flyet fra Billund. Det kunne dog ikke lade sig gøre at tjekke ind på Air Baltic. Jeg havde forliget mig med at rejse med håndbagage, da service og svar på henvendelser ikke er flyselskabers stærke side. Rejselederen havde tjekket resten af holdet ind på Air Baltic flyet, fordi de ikke selv kunne, men mig kunne han ikke tjekke ind.

Vi skrev og ringede sammen og blev enige om at ordne det i Københavns Lufthavn tidligt næste morgen. På et tidspunkt skrev jeg og spurgte, om han troede, jeg overhovedet var på flyet, da jeg fik en mærkelig meddelelse i systemet om, at mit navn ikke figurerede i forbindelse med flynummeret. Da indtjekningen åbenbart skulle foregå via rejseselskabet, kunne det jo være, indtjekningsdataene skulle gå via ham.

Da jeg kom til København ventede resten af rejseholdet og var tjekket ind. Personalet i skranken var ikke Air Baltic personale, for de har ikke nogen repræsentation i Københavns Lufthavn. Der opstod stor forvirring ved skranken. Trods udskrevet billet og pas kunne personalet i Københavns Lufthavn ikke finde mit navn på passagerlisten. Rejselederen var uforstående, men kom i tanke om, han på et tidspunkt havde fået penge tilbage af Air Baltic, uden at have kontrolleret, hvad det skyldtes. Det var i øvrigt også et ret beskedent beløb.

Lufthavnspersonalet blev enige med sig selv om at ringe til Air Baltic i Riga, selv om de ikke var meget for det, da det skulle foregå via en privat telefon. Air Baltic påstod, jeg havde afbestilt min billet. Det kunne jeg jo ikke, for jeg havde ikke selv bestilt den. De mente, min henvendelse om bagage var en afbestilling af min billet. Der fremgår intet af min mailkorrespondance med Air Baltics personale om, jeg ønsker at afbestille nogen billet. Der fremgår heller intet om, jeg nu HAR afbestilt min billet. I hvert fald kunne jeg ikke komme med flyet. Det var ikke fyldt, men vi kunne heller ikke booke en ny billet i lufthavnen. På vej ud gennem gaten spurgte rejselederen, om ikke JEG havde en rejseforsikring. Det var ham, der havde bestilt billetten.

En behjertet medrejsende sagde, jeg kunne komme til Chisinau senere på dagen over Wien, hvis jeg bestilte en ny billet. Det gik op for mig, at det blev op til mig selv at booke en ny billet til trods for, jeg personligt selv havde betalt et betragteligt beløb for at deltage i en fagrejse til Moldova. Rejselederen sagde intet om, han kunne tænke sig at involvere sig i udeståendet – tværtimod!

Jeg tilbragte formiddagen med at vandre mellem SAS’ kundecenter og ud- og indtjekning i Københavns Lufthavn. Rejselederen ringede fra Riga og sagde, han havde været inde hos Air Baltic i lufthavnen, og de havde gentaget, jeg havde afbestilt min billet, hvilket jeg IKKE havde. ”Jeg tror ikke, VI kommer videre med dem,” sagde rejseleden, der forsikrede mig om han troede på, hvad jeg sagde, men der var ikke noget at gøre. Han påtog sig intet ansvar.

Da jeg ikke følte mig i sikre rejselederhænder og selv skulle betale en ekstra billet uden at vide, hvad der ville ske, når jeg landede i det russisk prægede udland, hvor jeg ikke mestrer sproget, valgte jeg til sidst at tage hjem og droppe hele rejsen. Min fagforbund stillede mig i udsigt at bidrage med en sum, de i forvejen havde bevilget, så med risiko for selv at stå med en endnu større regning, end jeg havde betalt rejseselskabet i forvejen, valgte jeg af droppe turen.

Rejselederen mente, jeg skulle kaste mig ud i en lang palaver med det billige flyselskab Air Baltic om, hvad der kunne være sket. Han fralagde sig ethvert ansvar for ikke at have tjekket, om alle var registreret på flyafgangen. Han skulle i hvert fald ikke have noget klinket.

Jeg har selvfølgelig spurgt, halvrusserne i Air Baltic, om de dog ikke har nogle medarbejdere, der er i stand til at forstå, hvad de korresponderer med kunderne om på engelsk. Jeg fik et vagt formuleret svar om, at jeg jo havde afbestilt min flyrejse, hvilket ikke står nogetsteds i mails eller anden korrespondance, for det har jeg naturligvis ikke gjort.

Havde jeg blot ladet være med at bestille en fagrejse via den pågældende udbyder, der åbenbart trods høje deltagerpriser sværger til billigfly og ikke påtager sig noget ansvar, ville jeg have været en pinagtigt og opslidende rejseoplevelse foruden. Tilbage er der blot at sige: Forær Air Baltic til russerne. Det er dér, de hører hjemme og åbenbart det eneste sprog, de forstår!