Sensommerdag i Ingenmandsland

I den kroatiske by Vukovar ved grænsen til Serbien er turismen blomstret, siden serberne og kroaterne udkæmpede en blodig territorial fædrelandskrig for 30 år siden. Husfacader og hovedstrøg bærer fortsat præg af krigens rædsler, der har gjort det svært for befolkningerne at leve i et afbalanceret naboskab henover landegrænsen. En ø midt i Donau Vukovarska Ada er blevet et sandt fluepapir for kroater, der sejler over og nyder badelivet i Ingenmandsland på den tidligere serbisk besatte ø.

Skibe i dusinvis tager om sommeren turen over og sætter badenymfer og strandløver af i stort tal. Her nyder ikke mindst Vukovars lokalbefolkning sommeren og strandlivet på afstand af skudhuller og sønderskudte murværker.

Under fredsslutningen mellem de to stridende lande var der enighed om, at grænsen skulle gå midt i Donau, men hvad med øen, hvor det serbiske militær holdt til et stykke ind i det ny årtusind. Der blev opnået enighed om at åbne strandene for den kroatiske befolkning, der i 2006 for første gang i 16 år kunne indtage øen iført badetøj uden at skulle medbringe pas eller officielle dokumenter.

Det har Vukovars befolkning ikke ladet sig sige to gange. Øen er ubeboet, men efter sigende rig på natur og sjældne fugle, der dog i højsæsonen overdøves af musik og øldrikkende badegæster. Familieudflugter, badende børn og nærgående svaneflokke præger stranden, hvor der ustandseligt lægger både til for at hente og bringe badegæster i sommermånederne.

Vores bådfører fortæller, han har investeret i restauranter og både og gjort en driftig forretning ud af at satse på den blomstrende turisme i Vukovar, hvor ikke mindst bebyggelsen langs vandet har fået en makeover.

Byens vandtårn bærer præg af voldsomme skudvekslinger og serbiske bombninger. Det er i dag en stor attraktiion for fædrelandselskende kroater, der genkalder sig krigens rædsler og betragter fredsslutningen og Vukovars tilbagevenden til Kroatien som en stor sejr. En stor del af byens befolkning blev drevet på flugt under krigen for så at vende tilbage under fredsslutningen i 1995-1998, hvor Vukovar ved Dayton-aftalens mellemkomst igen blev kroatisk.

Vores tyske guide fortæller, hans familie blev fordrevet, og at han tilbragte en stor del af sin barndom i Tyskland. Familien valgte at vende tilbage til Vukovar, der var sønderskudt efter krigen. Han nævner Vukovarska Ada som et af de plusser, der i dag er ved livet i Vukovar.

Øen i Ingenmandsland i Donau er et eksempel på, livet går videre. Folk har behov for dagligdags glæder og adspredelser. På Vukovarska Ada er kulørte lamper, fadølsanlæg og letpåklædte badegæster, der morer sig i hinandens selskab, betragter strandløverne og løvinderne og spiller kort ved bordene, udtryk for, det er psykologisk helende at genoptage hverdagslivets glæder.