EU mangler sammenhængskraft

Jeg har været på rejse i Østeuropa med en NGO organisation, der hedder Everyday Cohesion. Det betyder sådan noget som sammenhængskraft eller samhørighed. Otte personer med journalistisk baggrund var med på en tur til grænselande mellem Ungarn, Slovakiet, Kroatien, Rumænien og Bulgarien. Vi kom selv fra grænselande eller yderområder langt fra magtens centrum i de lande – Danmark, Tyskland, Italien, Belgien og Holland – vi bor i. Turen gik til gamle kommunistiske lande og for Kroatiens vedkommende det tidligere Jugoslavien. Folks tankegods er helt anderledes end vores. De lever i en afmagt, hvor selv store EU summer ofte går i de forkerte lommer som følge af en udbredt korruption.

Folk har ikke den store tiltro til, igangsatte europæiske initiativer virker. De skal gennem de nationale parlamenter og regionale beslutningstagere, der ved at mele deres egen kage, inden bevilgede midler kommer almenvellet til gode. Det giver en helt anden holdning til statslige projekter, end vi er vant til. Vi går ud fra, kampagner og projekter er udtryk for god vilje og er tiltænkt at nå ud til målgrupperne, uanset om de lykkes eller ej. Vi tiltænker staten og øvrigheden den gode vilje og har tillid til myndighederne. Det gælder ikke i Østeuropa.

På et marked i Komarno i Slovakiet tæt på den ungarske grænse fik vi af de lokale handlende at vide, de er stærkt skeptiske over for dansk svinelandbrugs udbredelse i Slovakiet. Dan Agrar har nærmest sat sig på den slovakiske svineproduktion. Det giver gigantiske farme i landskabet, som, lokale bønder og naboer mener, stinker og sviner og bruger antibiotika til at fremme produktionen. Det har givet anklager om forurening af drikkevandet. De lokale mener, de danske storproducenter har meget bedre adgang til magthavere og beslutningstagere i Slovakiet, end den herboende bondestand har. Derfor får de danske svineproducenter lov til at gøre, hvad der passer dem. Dan Agrar har selv givet udtryk for, de ikke havde regnet med at blive så store, som de er i Slovakiet, og potentialet er ved at være opbrugt. Østslovakiet har risiko for afrikansk svinepest. Den uvished kan de ekspanderende svinefabrikker ikke leve med. Det skinner igennem, at de slovakiske bønder er gammelkommunister med ringe viden om effektiv svineavl med hang til at slagte store grise i baghaven. Det har de fået forbud imod. I Nove Zamky ikke langt fra Komarno er det lykkedes lokale at hindre en dansk svinefarm ved at protestere. Det er de stolte af i Nove Zamky.

En stor del af batteriproduktionen til det europæiske elbil-marked skal med de europæiske beslutningstageres fulde billigelse foregå i det østlige Ungarn omkring landets næststørste by Debrecen. Det vil give en kæmpe forurening og et enormt vandforbrug, som man kan stille spørgsmålstegn ved det miljøritige i. Befolkningen er skeptisk og kæmper imod, men Orban & Co. vil gerne bryste sig af at bidrage stort til den grønne omstilling og blive rige på det – det bliver Orban og hans slæng i hvert fald. Befolkningen vil se skønne naturområder blive til gigantiske batterifabrikker, der vil skyde op som paddehatte i det ungarske. Danskerne og alle andre europæere vil futte rundt i deres elbiler og pudse deres grønne glorie, mens ungarere på landet kommer til at lægge jord til en batteriindustri, der næppe har set sin lige i mands minde. De kan oven i købet blive tvunget til ifølge EU-lovgivningen at tage de brugte batterier tilbage – og hvad skal de stille op med dem. Mens vi bryster os af at være langt fremme i den grønne omstilling, vil vort ungarske europæiske broderland gå til i en sump af fabrikker og gamle batterier. EU mangler i den grad sammenhængskraft og samhørighed.