Fuck den influencer

Hvis nogen fortæller mig om en rejsedestination, hvor alle mennesker valfarter hen, fordi der er så dejlig varmt, og hotelbuffetterne er så gode, vil jeg skynde mig at rejse den anden vej. Jeg kan ikke forestille mig noget værre end overfyldte hoteller, hvor gæsterne står i lag med spiddende gafler og slås om den sidste kæmpereje ved en bugnende buffet. Folk, der tager store dynger mad med ned til bordet for at sikre sig, de får det hele med, giver mig kuldegysninger. Jeg får klaustrofobi ved at flokkes i trange turistmekkaer.

Nu er den slags jo slet ikke noget valg i øjeblikket. Det er heldigvis sådan under normaliserede tilstande, vi kan rejse hen, hvor vi vil, og benytte os af den rejseform, vi ynder – i samlet flok eller udenfor masseturismens magnetiske strøg. Hele verden er i rødt. Vi må ikke rejse nogen som helst steder hen. Selv nødvendige rejser – som erhvervsrejser betegnes som – frarådes til hele verden.

Så skulle det jo være en smal sag at vælge at blive hjemme, men ak nej! Influencere med et utal af følgere og en enkelt Venstre-politiker har været i Dubai i indeværende år alle advarsler til trods. I er bare misundelige, lyder det fra Kessler familien, og jeg skulle arbejde, mener den formastelige Venstre-politiker.

Sig mig engang – det kan godt være, jeg ikke er, som folk er flest, men følgere, der dagligt slår op på en influcers portal på nettet og forsyner vedkommende med det antal klik, der gør ham berømt og eftertragtet, er de virkelig næsegruse af beundring over for en mand, der tager familien med til Dubai i en tid, hvor det stærkt frarådes? Er det vores allesammen forbillede, der sidder ved pølen og sender billeder hjem af sin smukke kone og sine dejlige børn, mens de smiler med en is i hånden? Rejser de titusinder af følgere de samme steder hen, når pandemien er overstået bare for at opnå det samme sus som deres idol? Eller er deres nedfrosne Corona restriktive dagligdag så umådelig trist, at man bare kan drømme sig de samme steder hen som Mikkel Kessler og Michael Aastrup Jensen?

Hvis man nu startede med at gøre sig klart, hvad det er, man sidder og er en del af, når man læser om de unge, de smukke og de riges rejser, så kunne man jo droppe kontakten og i stedet bruge tiden på at finde ud af, hvad det er, man gerne selv vil med sit rejseliv. Vil man stå i kø ved buffetten, og vil man drømme om drinks ved pølen, så man kan identificere sig med boksestjernen og hans smukke familie? Vi har jo tid til at være sammen med ungerne lige nu. Hvad med at gå en tur ud i naturen og bare nyde at være sammen. Tag en madpakke med og fortæl om den danske natur, der her på mine breddegrader på en uge forvandlede sig fra et snelandskab til forårsbebudere i form af kvidrende fugle, krokus og vintergæk. Så se dog det, der er lige uden for din hoveddør i stedet for at sidde og glo ind i computeren og drømme om noget helt andet.

Genoplev den grønne bøgeskov og den friske, danske strand. Så behøver du ikke tage flyveren, og du sparer rejsetiden. Virkeligheden og naturen er så meget skønnere end en forskruet influencer eller politiker, der mener, de er smarte, hvis de rejser ned i varmen og sender billeder hjem, mens andre overholder alle restriktioner og forklarer deres børn, at de også skal gøre det, selv om de savner deres skole og deres venner.

Hvis influencere er mennesker, der foregår os andre med et godt eksempel eller lever et liv, som vi andre må tilstræbe, så har deres rejseaktivitet ved årets begyndelse vist, de ikke er opmærksomheden eller beundringen værd. Som George Orwell skrev om grisene, der tog magten under oprøret i Animal Farm, vi er allesammen lige, men nogen er mere lige end andre. Fuck den influencer og skab din egen livsrejse.