På sightseeing i nære omgivelser

Forleden var jeg til bryllup i Gråsten Slotskirke. Da jeg kastede et blik ud ad de høje vinduer, bemærkede jeg en masse mennesker uden for. De vandrede rundt i Gråsten Slotshave på en skøn augustdag.

Jeg har altid været dårlig til at lege turist i mit eget bagland. Jeg ved ikke hvorfor. Måske skyldes det, jeg qua mit job som journalist har været til mange turistarrangementer og set seværdigheder som led i mit arbejde. Måske er man mindre opmærksom på, hvad der rører sig historisk og kulturelt der, hvor man selv lever eller er vokset op.

Jeg tog mig sammen og gik en tur med min mand til Gråsten Slotshave og Den kongelige Køkkenhave i Gråsten. Jeg var benovet over, hvor mange mennesker, der var undervejs mellem gigantiske blomsterbede langs de gedigne grønne græsplæner, hvor robotplæneklipperne kørte som store humlebier. Blomsterfloret duftede lifligt. Den gigantiske have var virkelig et besøg værd. Det er først nu gået op for mig, hvor stor en attraktion det egentig er for dronningens ferieby.

Jeg har dækket royale begivenheder og set dronningen ankomme med skib, bil og hestevogn utallige gange, men jeg har kun sjældent leget turist i de haver, hvor hun har sin gang, når hun og familien traditionen tro er på egnen i sommermånederne.

Den nyeste attraktion er Den kongelige Køkkenhave på den anden side af vejen. Det er rader af bede, træer og buske og drivhuse med royale blomster i alle afskygninger medsamt en hyggelig cafe, hvor man kan hvile stængerne over en gang kage og kaffe, mens man indånder den royale haveånd.

Dronning Ingrid har skabt en stor del af Gråsten Slots plantepragt. Siden har dronning Margrethe og prinsesses Benedikte taget over. Man ser dem for sig med hovedet i bedene og anerkendende og vurderende attituder i betragtninger over, hvor der skal hugges en gren og kappes en busk. De grønne arealer er et sandt skatkammer til at gøre fyldest i vaser og på tallerknerne i de kongelige gemakker.

Jeg husker prins Henrik som en sand madynder og kan sagtens forstille mig ham begive sig rundt i køkkenhaven for at finde ingredienser til en menu. Engang var jeg som journalist med et hold turister rundt i haven. Guiden beskrev prins Henrik som meget madglad, hvilket fik turisterne til at trække på smilebåndet. Gemalens madglæde kan sagtens have sat sig spor i Den kongelige Køkkenhave. Det ville næsten være mærkeligt andet.

Går man en tur i byen, oplever man, hvilken afsmittende virkning de royale haver har på turistlivet. Der er fyldt godt op på restauranters og cafeers terrasser, hvor folk hviler og styrker sig efter en lang vandring blandt planter og grønt, så det kan næsten være svært at få plads. Ved havnen i Gråsten er der en formidlingshave med titlen Blomster bygger broer, der ved hjælp af genbrugsmaterialer skal skabe et fri- og leverum for insekter og mennesker.

Formidlingshaven har til formål at inspirere til besøg i grænseegnens andre have-oaser.

Da jeg var barn i Skive, kom jeg heller ikke ret langt omkring i museums- og kulturlivet i det daglige. Jeg husker, når min onkel og tante fra Falster var på besøg. Så kørte vi ture rundt på egnen og så Spøttrup Borg, Hjerl Hede, Jenle, Eskjær Gods og egnens kirker og andre seværdigheder. Det var nærmest lidt højtideligt med min onkel ved rattet i sin gamle Austin.

Måske skal jeg tage mig sammen og gå på opdagelse i mit barndoms lands attraktioner en gang til. Det kan være, det giver genkendelsens glæde, og jeg bliver klogere på mig selv.