Tag og rend mig i de sociale medier

Som bevidst journalist har jeg stærke meninger om mennesker og medier.

Jeg husker min bedstemor som et foretagsomt menneske, der lod arbejde i hus og have gå forud for, hvad man i dag ville beskrive som almindelig slendrian. Der skulle luges og hakkes og rives og henkoges og bages, før man kunne gøre sig fortjent til et hvil. Undte hun sig en pause, måtte det gerne være i selskab med en jævnaldrende kone fra nabolaget.

De slubrede kaffe ind mellem tandstumperne, hvis de da ikke havde fået gebis som erstatning for et mangelfuldt tandsæt. Gik det højt for sig, stod den på en knaldtår - en sukkerknald i mælket kaffe i underkoppen, som den søde væske blev søbet op fra. Snakken gik, og naboer og udefra kommende fik råt for usødet i jagten på den gode sladderhistorie. Ikke sjældent gik det ud over de nærmeste naboer. De var jo tættest på! Der blev sikkert også spædet lidt til historierne for at øge spændingsmomentet. Det sociale selskab gik under betegnelsen ”sladderkællinger”. Ofte kom historierne ikke længere end til kaffeslabberasen. I værste fald blev sladderen udbredt til resten af landsbysamfundet. Den kom ikke ud over landsbygrænsen. Hvem skulle interessere sig for det? Sladderen tjente til tilfredsstillelse af de implicerede parters nysgerrighed og søde tand!

Sådan er det ikke i dag. Efter vi blev beriget med de såkaldte sociale medier, som det af uransagelige årsager er lykkedes at betegne dem, er sladderens gabestok udbredt for alverden. Sladderen har mistet sin uskyld og bruges til at nedgøre, nedrakke, ja ligefrem at ødelægge folk. I modsætning til tidligere tiders kællingesnak, ryger selv grove og injurierende bemærkninger og beskrivelser af andre ud i the World Wide Web.

SoMe! Hvis du ikke ved, hvad det er, så er du dum! Det er tidens løsen. Vor tids kommunikationsmantra. Er du ikke på de sociale medier, er du fortabt! Du kan ikke følge med i nogen verdens ting. Ja, du aner end ikke, hvad din nærmeste familie foretager sig. Den er overgået til at fortælle alt om sin gøren og laden på offentlige platforme. Det gælder jo om at skabe et indtryk af et aktiv, udadvendt og socialt familieliv med rette samfundsrelevante gøremål. SoMe! Er du ikke med dér, er du slet ingen verdens ting.

Hvor kommer udtrykket sociale medier egentlig fra? Hvorfor skal alle vide, hvad du foretager dig fra morgen til aften, og hvad du mener om alt fra naboens gøremål til international storpolitik? De sociale medier har gjort meningstilkendegivelser af alle slags til en bræmme af en skidtspand, der får fagmedier som eksempelvis Journalisten til at lukke for debatten, fordi tonen simpelthen er blevet så harsk, at det ikke tåler dagens lys. Journalisten er vel at mærke fagmedie for Danmarks fremmeste kommunikatører. Det står skidt til, når de ikke kan finde ud af at udveksle meningsytringer med sig selv og andre på høvisk vis.

Tror nogen, det især er unge mennesker, der kaster hinanden i grams på sligt vis, tager de gevaldigt fejl. Midaldrende mænd og kvinder er hurtige og flittige på tastaturet. Familiefædre og pæne borgerlige mennesker forvandler sig i computerskærmens dystre skær til verbale skarprettere og ubønhørlige dommere over andres adfærd og væremåde. Forældre går ikke af vejen for at give deres børns omgangskreds råt for usødet på de sociale medier, hvis nogen er gået ynglingene for nær. Reaktionerne på selv småting er hæmningsløse og rystende læsning, når de udblæses for alverden. Ikke mindst midaldrene og politisk aktive bruger flittigt tastaturet til nedrakning af anderledes tænkende eller hadede personer. Den tid, da man skulle have en person foran sig eller i det mindste i telefonrøret for at udspy sin lede, væmmelse og forargelse er uigenkaldeligt forbi. I dag kan man gøre det helt gratis og uden konsekvenser ved at lægge andre for had på Youtube, Twitter, Facebook og Snapchat. Vi er endt i et kommunikativt morads, ingen forudså før SoMe.

Før kunne mobbeofre og sladderramte gå hjem og lukke deres dør og få de bestialske personangreb lidt på afstand. Det kan de ikke i dag. De kan nås per sms, tjat, mail og posts døgnet rundt. Et enkelt pling kan alle døgnets 24 timer gøre dig opmærksom på, du er uønsket, udsat, upopulær, grim og dum og ikke til at holde ud at se og høre på, uanset hvor du opholder dig. Unge har deres mobiltelefoner tændt i døgndrift. De kan til enhver tid indhentes med mobbende budskaber, hvis de skulle være kommet for skade at have fortrængt dem og lagt sig til at sove på deres grønne øre. Mobningen er blevet en døgnflue.

SoMe! So What. Dannelsen og ordentligheden er for længst gået tabt, efter vi fik uindskrænket adgang til hinandens platforme og personlige privatsfære. Almindelige pæn og høflig opførsel er afløst af en strøm af forbandelser, nederdrægtigheder og vederstyggeligheder. Tonen er hård og brutal. Svage og fintfølende sensible mennesker er de store tabere. Hvad socialt er der i det?

Tag og rend mig i de sociale medier!