Texas gule våbenføre rose
- Lise Kristensen
- 25. jul. 2022
- 3 min læsning

Du er min Texas gule rose, lyder en gammel dansk slager. Jeg har lige været i Texas. At dømme efter udviklingen der, er det ikke en rose uden kraftige torne. Den rige sydstat har netop tilsluttet sig forbuddet mod abort. Våben er allemandseje. Det blev understreget under et besøg i en våbenbutik. Indehaveren stod med en revolver med forgyldt skæfte i bæltet. Han lagde ikke skjul på, han anser våben som en nødvendighed for at kunne forsvare sig selv mod indtrængende på privat ejendom.
”Hvis der kommer nogen hjem til mig med et skydevåben, så skyder jeg først,” var hans konklusion.

Vores buschauffør – en kvindelig pensionist, der kørte for at tjene lidt ekstra – havde selv fire skydevåben derhjemme. Hendes oldebarn havde skudt sig med sin fars ladte våben i hjemmet. Det fik hende til at konkludere, at faderen til barnet – hendes eget barnebarn – bare kunne lade være med at lade våbnet ligge fremme. Hun var rigtig sød Sheila, og hun skyder også helst selv først.
Vi mødte en kvinde, der havde sat sig som mål i livet at hindre hendes teenagebørn i at læse ulødige, seksuelt betonede tekster i deres lærebøger. Hun tyrede den ene teeniebog igennem efter den anden og har fået held af at få en hel del af dem taget af bibliotekshylderne og fjernet fra undervisningen. Hun havde dedikeret sin tilværelse til at beskytte sine børn mod den form for smuds. Det danske rejsehold spurgte, hvad hun gjorde mod alt det, der florerer på nettet, og som hendes børn også har adgang til, men det mente hun ikke, hendes egne børn var storforbrugere af.

Vi mødte et ægtepar, der havde taget et opgør med bibelbæltets krav om, hvad der må stå i lærebøgerne, og hvordan de unge helst skal opfatte tingene ud fra stærkt konservative og religiøst hard core synspunkter. Det gjorde deres tidligere venner til modstandere, der modarbejdede ægteparret i det skjulte. Rektor på skolen og bestyrelsen mente ikke, faderen var egnet til at sidde i skolebestyrelsen med sine openmindede synspunkter. Til sidst mobiliserede ægteparret de unge selv, der tog et digitalt opgør med de værdier, deres egen skole førte i felten mere eller mindre i det skjulte, så der blev lavet om på tingene og åbnet op - men forældrene flytter fra en yderkommune i Texas til Dallas, for de føler ikke, de hører til der længere.

Texas er et varmt og tørt land. Der var 34-35 tørre varmegrader, mens vi var der. Man får frisk luft ved at gå inden for i airconditionerede bygninger. Vi besøgte museet i Dallas, hvor John F. Kennedy blev skudt i november 1963. Museet var i den bygning, præsidentens morder befandt sig. Der var en computeranimation af, hvordan limousinen med præsidentparret drejede om hjørnet. Man fik at vide, hvilken vinkel der blev skudt fra. Det var temmelig uhyggeligt. Vi lagde også vejen forbi Lyndon B. Johnson museet i Austin. De tidligere amerikanske præsidenter og deres familier er selv med til at lave udstillingerne om deres embedsførelse. Det giver et glansbillede af præsidentens meritter og persontegning. Det gjaldt også for Lyndon B. Johnson og hans hustru Lady Bird, der havde leveret en lang række selskabskjoler til udstillingsmontrerne. Der var intet om, hvordan det var at være gift med en selvcentreret patriark, der langt fra skrev sig ind i historien som en af USA’s mest begavede præsidenter. Han fik jo så at sige embedet forærende, da Kennedy blev myrdet. Ellers var Johnson aldrig blevet præsident.

Selv om amerikanerne er delt i to politiske lejre og har svært ved at forstå folk med andre synspunkter, så er det venlige, overbærende mennesker, der sagtens kan leve med, våbenkritiske skandinaviske aborttilhængere lægger vejen forbi for en stund. En af turlederne David Trads fortalte om Donald Trumps evner til at holde en hvilken som helst vælgerforsamling i sin hule hånd, fordi han er ekspert i at aflæse masserne. Det kan komme ham til gode, hvis han stiller op som USA’s næste præsident om to år. Onde rygter vil vide, 79-årige Joe Biden kan finde på at gøre det samme. Selvkritik og evne til at overlade tøjlerne til yngre kræfter er ingen stor dyd blandt nuværende og tidligere amerikanske præsidenter.



Kommentarer