Vi er alle hjernevaskede

Da Facebook gjorde sin entre som digital helligdom, skulle alle være med for ikke at gå glip af noget. Alle kylede deres private billeder og beretninger på nettet i en grad, så det ikke var til at slippe for at få at vide, hvad folk havde bikset sammen til aftensmad endsige konsistensen af juniors efterladenskaber i bleen. Som en kollega engang sagde, var der også ting, han ikke ønskede at vide, som han blev tvunget til at lægge øjne til på det forjættede net. Det var da, en kollega udbredte sig om, hvor vidt hun mon havde haft sin sidste menstruation, eller om der monstro var en mere i vente.

Selv var jeg på en arbejdsplads, hvor vi først fik at vide, vi ikke måtte være på Facebook i arbejdstiden, da medarbejdernes aktivitet på platformen havde det med at gribe om sig. Senere fik vi at vide, vi skulle være på Facebook og interagere med læserne via vores egen private platform.

Vi blev alle forblændede. Der var ingen grænser for, hvad folk mente at skulle lægge ud til Gud og hver mands viden. Suzanne Bjerrehuus offentliggjorde sine private feriebilleder og blev rasende, da sladderpressen publicerede dem. Medieikonet havde ikke gjort sig klart, at med mindre der er tale om lukkede fora, kan alle dine ”venner” kvit og frit bruge dine opslag.

Her 15-20 år efter taler ministre, kloge hoveder og pædagoger så om, hvor skadelig en virkning, de såkaldt sociale medier har på ungdommen. Mangen yngling løfter knapt blikket fra tastaturet og får sig end ikke en ordentlig nattesøvn på grund af den dragende, lysende skærm med sine mange tåbelige og ligegyldige budskaber. Ungdomsgenerationen har aldrig været så syg, belastet, psykisk ude i tovene og i tvivl om eget værd som nu – alt sammen på grund af SoMe.

Det får beslutningstagerne til at foreslå at regulere børns og unges adgang til nettet. Forældre bliver advaret om, de ikke ved, hvem deres børn er sammen med, og hvad de laver digitalt, når døren til børneværelset er lukket. Influencere og salgskæder har direkte adgang til dine børns tanker, meninger og handlinger via algoritmer og cookies, som afslører deres forbrugsvaner, vennekreds og præferencer. De er i en anden verdens kløer, mens du sidder og ser fjernsyn og regner med, dine børn har sunde interesser.

Det kunne enhver have sagt sig selv, da vi prisgav Facebook vores privatliv. Den fuldstændig fraværende kritiske sans for, hvad de ikke så sociale medier førte med sig, burde have fået ethvert fornuftigt tænkende menneske til at spørge sig selv, hvad denne krængen ud af oplysninger tidligere tilhørende privatlivets fred kunne udvikle sig til. Nu har vi miséren. Vi er ikke herre over, hvilke digitale jagtmarker, vi bevæger os ud på, og hvilken indflydelse og påvirkning vi er genstand for.

Vi har belært af dårlig erfaring slået den kritiske sans til med et par årtiers forsinkelse. Det er pinligt. Nu kommer politikerne på banen. De har ofte deres helt egen dagsorden i bestræbelserne på at påvise den eviggyldige sandhed og er selv stressede og pressede af de såkaldt sociale mediers indflydelse på deres dagligdag. Det skal være min påstand, der foregår megen sjusket lovarbejde , fordi politikerne har travlt med føre sig i felten på sociale platforme og forsømmer at gå i dybden. Bare se minkskandalen og efterretningstjenesternes tab af folkelig tro og tillid som eksempler.

Vi i vores verden har vore politikere til at advare mod TikTok og forbyde os at se Sputnik, som er medier, der efter sigende ikke lever op til vore påståede værdier. Om de er så meget værre, end det vi ifølge vore velmenende beslutningstagere godt må se og læse, kan man stillle store spørgsmålstegn ved. Formidlingen af kriser, krig og katastrofer er præget af de formidlere, vi sender i felten for at forklare os verdenssituationen. Nogle ser verden på én måde, andre på en anden. Ingen har patent på den eviggyldige sandhed.

Vi er alle hjernevaskede af de medier, vi omgiver os med – spørgsmålet er, om nogen er værre eller bedre end andre!